VILDSPIL er en sanselig og storslået musikalsk rejse ind i den vestjyske folkesjæl – hvor brudstykker fra fortiden vækkes til live med fordums fortællinger om kloge koner, rakkerliv, studedrivere og 1800-tallets Ole Kjær, Vestjyllands egen “Paganini”.
Skabt til Holstebros 750-års jubilæum som en hyldest til Hardsyssels sjæl og stemmer, der for længst er tonet bort, bringer folk fiddler Harald Haugaard gamle, glemte melodier frem i lyset – fra middelalder til nyere tid, med alt fra “Jens Vejmand” og ”Den blå Anemone” til uudgivne perler i nye, spillevende fortolkninger.
Fem musikere – Harald Haugaard (violin), Janne Thomsen (fløjte), Oskar Reuter (guitar), Thommy Andersson (bas) og Anders Mogensen (trommer) – puster liv i historien med musikalsk nerve, skæve vinkler, krøller på klangen og en intensitet, der strømmer gennem tid og toner.
Navnet VILDSPIL udspringer af modsætningen til “nodespil”: her spilles der frit, intuitivt og ”ganske vildt” – som almuen så lebendigt levede musikken, før den blev skrevet ned.
Filmoptagelser fra friluftsmuseet Hjerl Hede, Kaj Munks præstegård, Herregården Nr Vosborg, hvor H. C. Andersen tog sig tid til at digte, lave papirklip for børn og fantasere om stedets mange spøgelser samt det vindomsuste Vesterhav, ledsager musikken med lokalkolorit ved tekster om egns- og musikhistorien fra ”dengang”, og forankrer fortællingen i egnens landskaber og ånd. Hjemmesiden åbner et univers af musik, billeder og fortællinger – en urgammel kulturarv med et moderne eftertryk, der mærkes i både hjerte, krop – historieskrivning med sjæl.
Stream musikken her VILDSPIL – folkemusik, klassisk og jazz på vestjyske afveje
Klassiske Dage og Jazz Nights markerede Holstebros 750 års jubilæum i 2024 med VILDSPIL – et ambitiøst, særligt kurateret og genrevarieret projekt med omdrejningspunkt i folkemusikken. Formålet er at skabe momentum omkring vor egen musikkultur, herunder særligt folkemusikken i og omkring Holstebro og Hardsyssel, der favner og udforsker Vestjyllands musikalske arv.
Gennemgående temaer er den folkelige almue, den vestjyske folkesjæl, vore fælles rødder med historier i musik, tekst og billeder om kloge koner, kjæltringer, og studedrivere, samt om land- og rakkerlivet i Vestjylland fra middelalderen og frem.
Folk fiddler og folkemusiker Harald Haugaard foretog den lokale og musikalske research ved at dykke ned i et omfattende kildemateriale, der har inspireret ham til at skrive arrangementerne til projektet. Der er kendinge som “Jens Vejmand” og “Den blå Anemone” i nye opsætninger, med uindspillede sange af Ole Kjær (1807-1841), kendt som Vestjyllands Paganini, samt lokalkolorit med flere tidligere uudgivne melodier, dybt forankret i den vestjyske historie og folkesjæl.
Drivkræfterne og initiativtagerne til VILDSPIL er to musikere, begge født og opvokset i Holstebro: fløjtenisten Janne Thomsen og jazz trommeslager Anders Mogensen.
Gennem musikken fortælles historien om noget af det, der har dannet fundament for det liv, som leves i Vestjylland i dag. Det er historieskrivning, der vækker følelser og forståelse på en anden måde end traditionelle og faktuelle historiebøger.
VILDSPIL med vestjyske musikrødder havde koncertpremiere i Holstebro under byjubilæet i oktober 2024, hvor folk fiddler Harald Haugaard, Janne Thomsen, fløjte, Oskar Reuter, guitar, Thommy Andersson, bas og Anders Mogensen, trommer optrådte på en fælleskoncert for de to festivaler Jazz Nights og Klassiske Dage.
VILDSPIL blev efterfølgende optaget i Findshøj Studios i Odense med henblik på digital udgivelse. Projektet udvides ydermere med produktion af korte film/teasers, som via fokus på egnen omkring Holstebro, eksemplificeret blandt andet ved Hjerl Hede, Nr Vosborg, og Vesterhavet, vil understøtte musikken i fortællingen om livet her på egnen, som en integreret del af musikkens narrativ.
Mads Haugkrogh, mediekonsulent, står for projektets filmproduktionen, med dronefilm og fotos leveret af fotograf og designer Jesper Thomsen, uddannet med en Master fra Central St. Martins School of Art and Design i London.
Derudover er VILDSPIL formateret på skrift af Dr. Phil. Esben Graugaard (egnshistorie) og Mag. Art i folkloristik, Anders Chr. N. Christensen (musikhistorie/folkemindesamler), i dialog med Holstebro Kulturhistoriske Museum/Frilandsmuseet Hjerl Hede ved museumsleder Hanne Thomsen.
Navnet VILDSPIL, stammer fra Anders Chr. N. Christensens bog ”Vildspil og Nodespil”, der beretter, at man i gamle dage sagde, at ”nodespil” blev spillet efter noder, mens ”vildspil”, var når man gik ad egne veje, uden noder og spillede ganske utæmmet og ”vildt”.
Filmoptagelser fra frilandsmuseet Hjerl Hede, Kaj Munks præstegård, Herregården Nr Vosborg – hvor H. C. Andersen tog sig tid til at digte, lave papirklip for børn og fantasere om stedets mange spøgelser – samt det vindomsuste Vesterhav ledsager musikken med lokalkolorit via tekster om egns- og musikhistorien fra ”dengang”, og forankrer fortællingen i egnens landskaber og ånd.
En central innovation i VILDSPIL er integrationen af en QR-kode, der tjener som en handy portal til både musikken, film- og tekstmaterialet. Denne QR-kode kan bruges på merchandising, digitale pressematerialer og platforme, underlagt copyright. Via QR-koden åbnes et univers af musik, billeder og fortællinger – en urgammel kulturarv med et moderne eftertryk, der mærkes i hjerte og krop – historieskrivning med sjæl.
Jazz Nights og Klassiske Dage ser frem til VILDSPIL som kulturelt visitkort for vor hjemstavn og som ambassadør for vor egen lokalhistorie og kultur.
LINKS
hjerlhede.dk
nrvosborg.dk/kultur
holstebro-museum.dk
strandingsmuseet.dk
ringkobingfjordmuseer.dk
kongenshus.dk
jenle.dk
VILDSPIL – Linernotes
(Nr 1) Festpolonaise af Harald Haugaard
Holstebro havde 750 års jubilæum i 2024, og det kaldte på en festpolonaise. Harald Haugaard har skrevet denne med referencer til 1700- og 1800-tallets festpolonaiser, som ofte var den første dans ved en fest.
(Nr 2) Tospring og Femdans efter Gert Andersens nodebog fra 1836
Tospring blev danset syd for Ringkøbing Fjord og er en af vore ældste folkedanse. Det var en kædedans, der blev danset på andendagen ved bryllupper, hvor hele brudefølget dansede fra gård til gård. Under dansen sang de: ”Tospring Kræn´ Lir-mands kat, Jermises hund, Kre’ Lausens topped’ Kylling”. Alle fik et glas sirupsbrændevin på gården, inden dansen gik videre til den næste gård. Tospring består af 6 trin ligesom den færøske kædedans.
I Folkemusikhuset i Hogager arbejdede Thorkild Knudsen med kædedansen. Den almindeligste er den, som vi kender fra Færøerne og fra Tospring, den danses over seks slag, og som Thorkild Knudsen kaldte en seksdans. På Manø dansede de ”Manø Trindans”, en kædedans, der gik over fem slag, og den kaldte Thorkild Knudsen Femdans. Melodien, der spilles, er hentet fra Gert Andersens nodebog fra Volling i Salling. I nodebogen findes der enkelte melodier med ældre metrik og med ældre tonale træk, som Thorkild Knudsen var optaget af i 1970’erne.
(Nr 3) Vals #33 af Ole Kjær i G-dur og e-mol
Dette er den eneste melodi, vi kender fra Ole Kjær, hvor han har indlagt en afdeling i mol. I slutningen af 1700-tallet forsvinder mol i det danske repertoire, og dur-melodierne kommer til at dominere.
Musiker og komponist Ole Kjær fik stor betydning for musiklivet i Nordvestjylland i første halvdel af 1800-tallet. Ole Kjær var født Humlum nord for Struer i 1807 og døde i Ringkøbing i 1841, kun 34 år gammel. Han blev kaldt Vestjyllands Paganini, og han skulle have været så alsidig, at han spillede 14 forskellige instrumenter. Violinen var hans hovedinstrument, men han var også en glimrende klarinet- og fagotblæser.
Det fortælles, at det næsten altid var Ole Kjær, der bestemte, hvornår et bryllup eller et gilde skulle afholdes. Man ventede gerne i uger for at få fat på ham. Og når han kom, kunne han sætte et forunderligt liv i selskabet. Han var datidens entertainer. Han kunne spille med violinen på ryggen, over hovedet, og i pauserne kunne han finde på at slå vejrmøller fra den ene ende af stuen til den anden.
(Nr 4) To Trekanter fra Hardsyssel komponeret af Niels Mortensen, Grønbjerg
Han var født i 1875 og død i Grønbjerg i 1947. Niels Mortensen fik som ung mulighed for at få en musikuddannelse hos musikdirektør C.C. Møller i Aarhus. Musikdirektøren ville gerne have beholdt Niels Mortensen i sit orkester, men han valgte at tage hjem til Vestjylland, hvor han blev en meget efterspurgt festmusiker. Her dannede han et familieorkester bestående af Niels Mortensen, violin, datteren Hanne, klaver og sønnen Valdemar, trommer, og tit kunne Mortensen også have en fjerde mand med. Når I hører Harald Haugaard spille trekanterne, så var det karakteristisk for Niels Mortensen, at han foretrak at komponere i tonearterne A- og E-dur, som klinger godt på violin. Niels Mortensen nåede selv at få flere af sine egne kompositioner spillet i radioen. Det var der ikke mange musikere på landet, der nåede.
(Nr 5) Havets Farer, optegnet i 1869 af Evald Tang Kristensen
Havets Farer er en melodi og et vers af visen, optegnet efter Sidsel Jensdatter i Gjellerup i 1869, af den kendte folkemindesamler Evald Tang Kristensen. Udgivet af Thorkild Knudsen og Nils Schiørring: Folkevisen i Danmark, Hæfte 5, side 79,udg. 1976. ”Havets Farer” går direkte over i:
Første og andet Brudestykke fra Fanø
Fanø har i dag en levende musik og dansetradition, der går mere end 200 år tilbage i øens historie. Næste lige så længe har øen haft spillemandsfamilie Brinch. I dag er der kommet en ny folkemusikinteresse til øen, der holder den gamle musik og dansetradition i hævd. Vi skal høre første brudestyk og anden brudestyk, der stadig bliver spillet ved bryllupper. Også her er der tonale overraskelser.
(Nr 6) Den blaa Anemone, digt af Kaj Munk og melodi af Eigil Harder
Denne er fra Kaj Munks sidste digtsamling i 1943. Den blå Anemone tager Kaj Munk med fra den fede lollandske jord og planter den i den skarpsandede præstegårdshave i Vedersø. Blomsten symboliserer foråret og håbet for et svagt væsen, der ikke lader sig kue. Kaj Munk blev hentet 4. januar 1944, hvorefter han blev skudt af Gestapos håndlangere.
(Nr 7) Fra Peder Christian Bovtrups nodebog
Fra Peder Christian Bovtrups nodebog, der er dateret 1836: Han var født i Nørre Felding her syd for Holstebro i 1814 og døde i Ulfborg i 1899. Nodebogen indeholder 120 melodier.
Fra bogen bliver der spillet No. 1. Sekstur i Svaits i 6/8, No.16 To Tuer og No.18 Fire Mands Riil. Dansene bliver her kædet sammen i en suite.
Det var lærer og spillemand Frands Valter i Holstebro, der fandt og lånte nodebogen i 1965 af familien Leth Danielsen i Holstebro. Peder Christian Bovtrups nodebog er en af de få gamle bevarede nodebøger fra holstebroegnen og indeholder mange fine melodier.
(Nr 8) Den store Sommer af Harald Haugaard
Dette er blandt andet inspireret af et kapitel fra Johannes V. Jensens værk, ”Kongens Fald”. Der er tale om fire små stykker musik i 6/8 – en slags trekanter, som dermed er en reference til de mange Himmerlandstrekanter, der blandt andet findes efter Otto Trads. Johannes V. Jensen var himmerlænding og beskæftigede sig gerne med den folkelige dans og musik.
(Nr 9) Tre Ole Kjær kompositioner: en Hamborger, en Vals og en Hopsa.
Hamborger #22 af Ole Kjær er fundet i to forskellige nodebøger. Den ene i Peder Christian Bovtrups nodebog fra 1836. Endelig kendes samme melodi fra Hans Windfeldt Jensen fra hovedgården Udstrup i Sønder Nissum. Nodebogen er dateret 1835. Det har været huslærer Holger Toft, der lærte den unge Hans Windfelt Jensen at spille violin, men også at nedskrive noder.
Vals # 113 komponeret af Ole Kjær. Valsen blev fundet hos en antikvarboghandler på Storetorv i Holstebro i 1997. Han havde modtaget en kæmpestor samling noder efter musiker Valdemar Kjærs enke i Holstebro. Der var vel ca. en ton noder. Det var mere, end hvad Dansk Folkemindesamling kunne hjemtage, men dele af samlingen var Dansk Folkemindesamling interesseret i at købe. Specielt de håndskrevne noder, der havde tilhørt Valdemar Kjær, men også faderen Frands Kjær og farbroderen Laust Kjærs noder. Laust var opvokset sammen med Ole Kjærs bror Peder Kjær i Humlum. Noget helt særligt var også, at der blandt noderne blev fundet en anden stemme til ”Den store Vals” af Ole Kjær, der ellers ikke ville have eksisteret i dag.
Hopsa #11 komponeret af Ole Kjær, som Peder Vad i Sørvad har afskrevet efter en gammel nodebog fra Vildbjerg, som muligvis kan have tilhørt Ole Kjærs mest talentfulde musikelev Christen Knudsen eller ”Chre’ Merrild” fra Vildbjerg.
Christen Merrild tjente så store penge med sin violin, at der blev fortalt, at han tjente til sin gård med violinen. Han fandt også sin hustru Stine i forbindelse med sit violinspil. Det skete engang, hvor han spillede til bal i Holstebro; Stine var til stede og tog ivrigt del i dansen. Netop hvor det gik allermest lystigt til, kom han til at strejfe hende med violinbuen. Da han i en pause gav en hende en undskyldning, så han ind i et par skælmske pigeøjne, og det blev hans skæbne.
(Nr 10) Jens Vejmand, digt af Jeppe Aakjær og melodi Carl Nielsen.
Sangen er skrevet i 1905 af Jeppe Aakjær, der blev inspireret af en vejmand, der slog skærver til vejbelægning ved Holstebro – Herning landevejen. Det var ved den gamle landevej før Tjørring. Ved landevejen er der i dag rejst en skulptur, hvor Jeppe Aakjær så vejmanden slå skærver, og på Tjørring kirkegård er Jens Vejmands grav bevaret. Da sangen og Carl Nielsens melodi blev kendt efter 1905, blev sangen og melodien en landeplage.
(Nr 11) Traditionelle fra Vestjylland
Meget Gammel Vals eller Niels Kragh Vals & Gammel Sekstur fra Tarm
Efter Kræn Degn, fra Jerslev i Vendsyssel. Valsen blev indspillet på spillemandsmuseet i 1959. Evald Thomsen lærte valsen af Kren’ Degn, og den blev et af Evald Thomsens slagnumre. Evald Thomsen gav valsen en lidt anderledes markering og præg. Han syntes, at A- stykket lød norsk, da valsen klingede fint med løsklingende strenge. På flere måder havde Evald Thomsen ret i sin iagttagelse, for der er tale om ældre kompositionsprincipper. Melodien er opbygget af små motiver, der gentages og forskydes. ”Meget gammel Vals” går direkte over i:
Gammel Sekstur fra Tarm
Musikken og dansen er beskrevet i gamle Danse fra Hardsyssel som Gl. Sekstur. Det er en dans, der danses af fire par.
(Nr 12) Tater Hopsa af Thomas Thomsen, Holstebro
Den er komponeret af Thomas Thomsen, der boede på Agerbækvej i Holstebro. Han var født i Nørre Omme sogn syd for Holstebro. Thomas Thomsen var stolt af at være født i dette sogn, da to af hans forbilleder var født der, Peder Pøhl og Niels Mortensen.
Det er også fra Nørre Omme, at Thomas finder inspirationen til Tater Hopsa. Nogle hundrede meter syd for Omme kirke findes en sandet skrænt, der bliver kaldt ”Gule Fandens Slot”, hvortil der knytter sig et sagn, som Thomas hørte som ganske ung mand. Det fortælles at, en gårdmandsdatter skulle giftes med en gårdmandssøn fra sognet, men pigen havde i stedet lovet troskab til en tater i sognet. Under selve bryllupsfesten kom tateren og hentede bruden i al hemmelighed. Da bruden var væk, råbte gæsterne: ”Der løb Gule Fanden med Line”. I hopsaen vil man kunne høre, hvordan Gule Fanden og Line springer fra tue til tue gennem lyngen. Thomas Thomsen var en stor inspirationskilde for unge, der i 1970’erne tog den gamle folkemusik op på ny.
Anders Chr.N. Christensen, mag. art i folkloristik.
Harald Haugaard
HAUGAARD Harald violinist, komponist, orkesterleder; f. 23/2 1975 i Odense.
Turnéer og indspilninger m. bl.a. ensemblerne Dug 1994-98, Serras 1998-2010, Haugaard & Høirup
1998-2008 og Sorten Muld 1998-2001. Har turneret intensivt i Europa, Nordamerika og Japan m.
Helene Blum & Harald Haugaard Ensemble fra 2008.
Har som komponist skrevet musik til diverse danske og udenlandske ensembler, teaterforestillinger
og TV-udsendelser. Uropførte ”Nordisk Suite” i fem satser ved Førde Internasjonale Folkemusik
Festival (N) i juni 2017 og Carl’s Fiddle ved Klassiske Dage Holstebro i 2018.
Producer og orkesterleder bl.a. v. åbningskoncerten af Womex i Kbh 2009.
Docent, Det Fynske Musikkonservatorium 2000-12; gæsteforlæser ved en række internationale
konservatorier og universiteter. Grundlægger af Haugaard’s International Fiddle School 2008 og
Haugaard’s West Denmark Fiddle School 2015.
Etablerede pladeselskabet Pile House Records m. Helene Blum 2009.
Kunstnerisk leder af: folkBALTICA Festivalen i det dansk/tyske grænseland samt dennes
ungdomsorkester fra 2012. Huskunstner v. Celtic Colours Festivalen (CAN) 2013; officiel Carl Nielsen
Artist m. Odense Symfoniorkester 2015. Har samarbejdet m. en lang række danske og internationale
kunstnere og ensembler.
Har bestredet div. poster i musikfaglige råd og udvalg bl.a. medl. af Statens Kunstfonds
tonekunstudvalg for rytmisk musik 2004-07.
Albumudgivelser i eget navn: Burning Fields (2009); Den Femte Søster (2012); Lys & Forfald (2015).
Medvirket på over 50 albumudgivelser som musiker, komponist, og producer.
Ambassadør for SHARING HERITAGE Europäisches Kulturerbejahr 2018.
Tildelt: Dansk Musikerforbunds Hæderspris; Odense Live Pris; 12 Danish Music Awards (m. bands og
i eget navn); 2 Preis der Deutschen Schallplattenkritik; Europäischer Folkpreis Eisener Eversteiner
Janne Thomsen
Janne Thomsen, fløjtenist, stifter og kunstnerisk leder af Klassiske Dage festivalen, har høstet internationale priser fra konkurrencer i Prag, Paris, Bayreuth, Rom, Wien og Boston, og har etableret sig som en efterspurgt solist og kammermusiker.
Hun er værdsat for sin varme følelsesladede tone med en bred vifte af differentierede farver, stor dynamik, og med en særlig udtryksfuld og sprudlende vitalitet.
I 2024/25 strækker projekterne sig fra Lapland til Australien, herunder premiere på Olli Mustonens’ fløjtekoncert komponeret specielt til Janne, uropført med Mustonen, Prag Philharmonia, og med den finske premiere med Jyväskylä Sinfonia i ’25. Tõnu Kõrvits’ ”Bridges of Light”, også dedikeret til Janne, får ligeledes premiere med Wegelius Kammerorkester. 2026 byder derudover på en ny indspilning med C. Zilliacus, A. Brantelid og B. Forsberg i ”Mosaïque danoise”, med dansk musik fra 1936-48. Ny-udgivet er også ”Esperanza”, som Janne på invitation af O. Golijov har indspillet til Francis Ford Coppolas film “Megalopolis”.
Janne Thomsen optræder som solist med orkestre såsom English Chamber Orchestra, Czech Philharmonic, Kremerata Baltica, Lapland Chamber Orchestra, Salzburg Camerata, Amsterdam Sinfonietta, Vienna Chamber Orchestra, Danish Radio Symphony Orchestra, Turku Philharmonic, samt Hong Kong og Moscow Soloists, dirigeret af bl.a. Gidon Kremer, Olli Mustonen, Thomas Dausgaard, Christian Kluxen og Maxim Vengerov.
Hun er stifter og kunstnerisk leder af Klassiske Dage, Holstebro International Music Festival, der siden 2005 er vokset markant, blevet flot anmelderrost af pressen, og som er kendt for højt kunstnerisk niveau i innovative programmer, samtidig med at hele den musikalske fødekæde vækstes. Janne Thomsen har undervist på Mozarteum i Salzburg og været gæsteprofessor ved Luzerns Musikkonservatorium. Derudover er hun blevet tildelt en ”ARAM” – Associate of the Royal Academy of Music i London, en hæder uddelt til musikere, der har gjort en særlig indsats i musikkens verden.
Studier i Danmark har været hos T.L. Christiansen og L. Stolarczyk, i England på Royal Academy of Music, London (v. William Bennett), og i Frankrig på det prestigiøse Conservatoire National Supérieur de Musique de Paris (v. Maurice Bourgue og Alain Marion). Desuden er hun blevet tildelt legater fra Dronning Margrethe II og Prins Henriks fond, Augustinusfonden, Gadeprisen, Lions Prisen, D.A.N.C.E. Foundation i New York, Czech Music Foundation Prize og Holstebro Kommunes Kulturpris. Janne Thomsen spiller på en fløjte, som den i Boston bosiddende, peruvianske fløjtebygger Miguel Arista har fremstillet til hende.
Oskar Reuter
Oskar Reuter, guitarist med akademisk uddannelse i både jazz og folkemusik fra Akademiet for Musik og Drama ved Universitetet i Göteborg. Han spiller både 6- og 12-strenget guitar samt et bredt udvalg af andre strengeinstrumenter, herunder cittern, mandolin og nyckelharpa.
Efter at have gennemført ”World Music Program” arbejdede Oskar i flere år som musiker på Västanå Teater i Sunne. Han er aktivt medlem af forskellige ensembler, såsom Goodland Trio, Anette Wallin Trio, og det norsk-svenske power folkemusik-band SVER.
Parallelt med karrieren som musiker underviser han i guitar på Halmstad Kulturskole og på Akademiet for Musik og Drama i Göteborg.
Thommy Andersson
MUSIKER – KOMPONIST – ARRANGØR – PRODUCENT – UNDERVISER
Thommy Andersson arbejder med tværæstetiske og nyskabende projekter inden for musik og scenekunst, der udfordrer grænser og genrer. Som freelancende komponist, bassist og cellist engagerer han sig aktivt i tværfaglige kunstneriske praksisser. Hans arbejde spænder over mange genrer og kombinerer komposition med improvisation.
Han har ydet væsentlige bidrag som musiker, komponist, arrangør og orkestrator for både orkestre og solister i ind- og udland. Thommy er kendt for sin varme lyd og personlige spilletone, dybt forankret i den svenske folkemusiktradition, og han har medvirket i et bredt spektrum af internationale projekter.
Hans kunstneriske udtryk er inspireret af folklore og root-musik, og han placerer sig bevidst uden for snævre genredefinitioner. Gennem de seneste 30 år har han samarbejdet med musikere fra mange forskellige kulturer og har udgivet 8 albums i eget navn samt medvirket som musiker og komponist på over 250 udgivelser.
Bandleder
Thommy Andersson Wood Blood Ensemble
Near the Pond
Regelmæssige samarbejder (frie grupper)
New Jungle Orchestra, Josefine Cronholm “Ember”, Lelo Nika Trio/Septet, Slowburn, Makiko Hirabayashi
“Weavers”, SCRAMp, Universal Language Quartet
Komponist / Arrangør (udvalgte samarbejder)
Camerata Roman, Nordic Chamber Orchestra, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Slesvig Musikkorps, Randers Byorkester, Prag Symfoniorkester, Berlin Film Philharmonic Orchestra, DR Symfoniorkestret, DR Big Band, DR Pigekoret, DR Vokalensemblet
Turnéaktivitet
Omfattende koncertvirksomhed i Europa, Asien, Afrika, Nord- og Sydamerika samt Oceanien, bl.a. i:
Norge, Sverige, Danmark, Finland, Island, Færøerne, England, Skotland, Estland, Letland, Litauen, Polen, Serbien, Rumænien, Ungarn, Slovenien, Montenegro, Makedonien, Schweiz, Tyskland, Frankrig, Rusland, Belgien, Holland, Spanien, Portugal, Italien, Tjekkiet, Kroatien, Hviderusland, Aserbajdsjan, Tyrkiet, Grækenland, Luxembourg, Østrig, Kina, Japan, Sydkorea, Taiwan, Hongkong, Singapore, Malaysia, Indonesien, Vietnam, Indien, Ghana, Sydafrika, Brasilien, Argentina, Mexico, Canada, USA, Australien, New Zealand og Mallorca.
Udvalgte internationale samarbejdspartnere
Yusef Lateef, Paul Bley, Kenny Werner, Marilyn Crispell, Ray Anderson, Kirk Knuffke, Adam Nussbaum, James Blood Ulmer, Bob Gulotti, Daniel Humair, Randy Brecker, David Kikoski, Chris Cheek, Manolo Badrena, Café da Silva, Jerry Bergonzi, Harry Beckett, Allison Miller, Ben Monder, Ben Goldberg
Udvalgte skandinaviske samarbejdspartnere
Kashmir, Povl Dissing, Teitur, Caroline Henderson, Josefine Cronholm, Joakim Milder, Makiko Hirabayashi, Randi Laubek, Asger Techau, Paolo Russo, Maggie Björklund, Benjamin Koppel, Anders Koppel, Frederik Lundin, Jacob Anderskov, Thomas Agergaard, Anders Blichfeldt, Lisbeth Diers, Rune Gustafsson, Raoul Björkenheim
Anders Mogensen
Den internationale danske jazztrommeslager Anders Mogensen er stifter og kunstnerisk leder af Jazz Nights festivalen. Jazz Magasinet “Down Beat” har kaldt Mogensen for “The Most Subtle European Jazz Drummer”.
I mere end tre årtier har Mogensen været en af de mest eftertragtede musikere på den danske såvel som den internationale jazzscene. Mogensen er fast medlem af Jerry Bergonzi Quartet, Walt Weiskopf European Quartet og The North featuring Norma Winstone.
Mogensen har turneret og indspillet for Blue Note Records med store jazznavne som: Bob Berg, David Liebman, Steve Swallow, Marc Johnson, Brecker Brothers, Gary Thomas, Django Bates, Tim Hagans, Matthew Garrison, Lew Soloff og Ray Anderson.
Anders Mogensen har modtaget Grammy awards i Danmark, Norge og Canada og blev i 2025 tildelt den anerkendte Ben Webster pris. Anders Mogensen er docent og leder af Jazzafdelingen ved Det Fynske Musikkonservatorium/Carl Nielsen Academy og Music, Odense. Han har organiseret master classes og workshops i hele Europa, USA, Japan og Brasilien og har lige indspillet en CD med den navnkundige trompetist Randy Brecker.
Mennesker med en historie og identitet i Hardsyssel
Landet mellem Limfjorden i nord til Skjern Å i syd kaldte man førhen for Hardsyssel. Her boede engang et folk kaldet harderne. Deres tingsted lå i Holstebro, hvor navnet Sysselting stadig minder om det. Nede ved åen, hvor der siden oldtiden havde ligget en landsby, opstod der ved vadestedet et bysamfund, der byggede bro over åen og folk begyndte at kalde byen for Holstebro. Med det navn nævnes den første gang i 1274, så derfor fejres i 2024 750-året for byens dåbsattest. Holstebro udviklede sig fra middelalderen frem til moderne tid til den største handels- og industriby i det
gamle Hardsyssel.
Landskabet formede menneskenes liv og muligheder. Mod vest gav havet eksistensmuligheder for en fattig fiskerbefolkning. Landets indre var præget af isens stilstandslinje ved sidste istid for ti tusinde år siden. Isen nordfra stoppede lige der, hvor Storåen løber i dag og skabte vidt forskellige landskabstyper. Nord for Storåen op mod Limfjorden aflejrede isen frugtbare morænejorder skabt til
udbytterigt landbrug. Syd for Storåen præges landet stadig af store hedesletter og bakkeøer med mager sandjord. Her udspilledes historien om den vest- og midtjyske hede med tatere, uldhandlere og hedeopdyrkere.
Landskabet og naturen gjorde det uhensigtsmæssigt at etablere landsbyer med fællesskaber, i stedet boede bønderne i enestegårde for sig selv. Der var langt til naboer, og det tvang vestjyderne til selv at finde løsninger på problemer. Dermed var en forudsætning for en selvstændighedskultur skabt. Placeringen i det nogle opfattede som landets periferi, skabte bekvem afstand til alle former for central magt og styring. Derfor var folk her i hardernes gamle land præget af stor frihedstrang og
pragmatisme. Også den geografiske placering i et internationalt rum omkring Nordsøen var en styrke, fordi det skabte social og økonomisk mobilitet i regionen. Det var rammerne for det levede liv her.
Tatere, skøjere, natmandsfolk eller rakkere blev de kaldt. Omvandrende marginaleksistenser bundet sammen i stammer eller slægtsnetværk, som de bofaste bønder var utrygge ved. Disse folk kan spores tilbage til 1600-tallet og ernærede sig ved ”urent” arbejde som at flå bøndernes selvdøde heste, eller de udførte blikkenslager- eller glarmesterarbejde. Tiggeri var dog taternes primære måde at opretholde livet på. På Holstebro-egnen var man tæt på de store tater-familier i RønbjergEstvad-Ryde området. Som den sidste ægte tater på egnen døde Daniel Nar i 1922 i Borbjerg sogn
øst for Holstebro. Man kan se mindesten for tatere på kirkegårdene i Ejsing, Rind og i Dejbjerg. Jeppe Aakjær beskrev, hvorledes disse mennesker på samfundets kant blev ”jaget som ræve”. Fortællingerne om taterne har fået en farverig plads i den vestjyske folkeoverlevering i form af fortællinger og musik.
Unge mænd i hedeegnene begyndte, som Blicher så poetisk har beskrevet det, at binde hoser og producere uldtøj. Ud i verden gik de med deres poser over skulderen. Som filosoffen Søren Kierkegaards far, Michael Kierkegaard, blev nogle af dem i det fremmede, hvor de oparbejdede store manufakturforretninger i især København og Oslo. Iværksætterånden og individualismen trivedes her. De fleste blev naturligvis i hjemstavnen og dyrkede de vidtstrakte heder op ved et ufatteligt slid. De flade hedemarker øst for Holstebro ned mod Hodsager og videre ind mod Karup vidner om
denne historie. Mange nåede ikke længere end til et eksistensminimum og måtte, som Jeppe Aakjærs Jens Vejmand, slide sig igennem livet uden andet mål end simpel overlevelse.
Hardsyssel var imidlertid også en region præget af mangfoldighed. Nord for Storåen skabte foretagsomme og velhavende bønder en hel anden kultur baseret på handel med stude, heste og svin. De blev myteskabere. Drenge og unge mænd vandrede herfra og til Husum, Hamburg eller Lübeck med salgsklare dyr. To-tre ugers kamp ad støvede vejspor med genstridige dyr, inden de kunne gemme de tyske dalere væk i pengekatten eller skrinet. Denne kultur skabte verdensmænd med udsyn og udlængsel, og adskillige vestjyder slog sig ned i London eller Hamburg som kommissionærer. Derfor opstod danse som man kaldte ”en hamborger”, og en sammenlagt mellemmad hed ”en hamborgermad” i det vestlige Jylland. Handlen åbnede således landsdelen ud mod dens store verden og skabte en kultur, der siden gjorde det naturligt for folk på disse kanter at rejse ud i den store verden. Det gjorde det naturligt, at fremmede folk slog sig ned her. Mennesker
bevæger sig i tid og rum, og der var Hardsyssel århundreder tilbage åben for nye initiativer og drømme.
Holstebro, som hosekræmmeren Michael Kierkegaard kaldte for ”kræmmernes Jerusalem”, trak vandrende håndværkssvende til fra hele det nordtyske område. Op over hederne kom de vandrende i træsko for at skabe sig et fremtidssikret liv. På den måde kom især tyske slægter til Holstebroegnen med navne som vi stadig husker eller kender. Mest kendt er i dag Birn i Holstebro, hvor indvandrersønnen, formersvend Heinrich Birn, i 1896 etablerede det endnu eksisterende Vald. Birns Jernstøberi. Et tegn på nybrud, hvor industrialiseringen også kom til dette udprægede landsbrugsland. I 1861 havde sønderjyden M.H. Petersen grundlagt Holstebros første jernstøberi, men det blev Rasmus Færchs tobaksfabrik af 1869, der gennem et århundrede prægede Holstebro som industriby med cigarmagere, sorterere, skråspindere, strippere og andre eksotiske fag. I 1960
arbejdede ca. hver tiende holstebroer hos Færch.
Fra 1950’erne flyttede mange familier fra landet til byen, hvor især mange kvinder fik arbejde i tobaksindustrien og slagterierne. Royal Dane-slagteriet var et af Danmarks største eksportslagterier frem til lukningen i 2009. Det mentale skridt fra andels- til fagbevægelse var for mange grænseoverskridende.
Her i Hardsyssel, som mange stadig opfattede som langt ude på den jyske hede, blev skabt et supplement til den gamle bondekultur i form af en arbejderkultur, hvor man engagerede sig i sang, litteratur, kolonihaver og ikke mindst det socialdemokrati, der op til nyeste tid politisk har præget egnen. Byen og landet udenom blev rum for vidt forskellige sandheder og fortællinger, sådan som det altid har været i det folk langvejs fra kalder for udkanten. Her trivedes ”drømmen om det gode liv” i fællesskaber samtidig med at individualismen var ubønhørlig vestjysk. Troen på at man skulle og kunne selv, er grundfæstet som et livsvilkår.
Set udefra – hvilket her betyder østfra – var Hardsyssel ”Danmarks far west”; landet som en journalist i 1879 beskrev som ”På kanten af Nutidens Civilisation”. Også digteren Steen St. Blicher karakteriserede Midt- og Vestjylland som ”Vort eget Skotland”. For vestjyderne var det den hjemstavn, der skabte et rum for kontakt med den store verden. Til alle tider.
Esben Graugaard, dr. Phil, 2024